Skip to main content

Kirks Systue – og meget mere

Om Lone Kirk

Historien bag min systue og dens navn.

Jeg hedder Lone Kirk Jensen, og jeg driver Kirks Systue - og meget mere - som hobbyvirksomhed fra mit hjem i Rødding, Sønderjylland.

Håndarbejde har fulgt mig hele livet, og meget af det, jeg kan i dag, kommer fra min mormor. Hun lærte mig at sy, strikke, brodere og kniple — og hun lærte mig at bruge tingene helt op eller gemme dem til et andet projekt, med respekt for materialer og omsorg i arbejdet. Hendes efternavn, Kirk, er mit mellemnavn.
Derfor bærer systuen hendes navn — til hendes ære. 
I dag er jeg selv både mormor og farmor, og jeg forsøger at give videre af den samme omsorg og skaberglæde, som hun gav mig.

Jeg er uddannet kontorassistent, og i 1998 blev jeg færdig som håndarbejdslærer og tekstildesigner fra Højer Designseminarium. Kombinationen af de uddannelser har tidligere givet mig et spændende job indenfor design og indkøb af beklædningsprodukter. 
I dag er jeg førtidspensionist og driver denne systue i det omfang jeg kan følge med.


Mine værdier


Respekt for materialet

Jeg værner om tøjets historie og behandler alt fra arvestykker til hverdagstøj med stor omtanke. Jeg ynder at bruge/genbruge materialerne helt op.

Omsorg og skaberglæde

For mig handler håndarbejde om nærvær. Jeg lytter til dine ønsker og lægger hjerte i processen, så vi sammen finder den løsning, der føles helt rigtig.

Kreativ proces

Unikke projekter kræver plads til at udvikle sig. Jeg giver mig tid til at tænke, afprøve og justere, så dit resultat bliver både funktionelt og personligt.

Reelle aftaler

Jeg arbejder uden hårde deadlines for at sikre fordybelse i hvert projekt. Større opgaver tager den tid de behøver, men en aftale er altid en aftale.

Ro til detaljen

Med min baggrund som tekstildesigner går jeg op i det ordentlige håndværk. Jeg arbejder bedst med præcision, ro og fuldt fokus på den gode kvalitet.

Lad os tale om dit projekt